Biologi
Fugleedderkopper er nogle af de dyr, der vækker mest frygt og afsky hos mennesker verden over. Selvom alle edderkopper er giftige, er langt de fleste af de 1500 arter af fugleedderkopper, der findes, dog ganske harmløse. Hovedparten af dem er så store og stærke, at de ikke har behov for en stærk gift for at nedlægge deres bytte. De griber bare fat i det med sine munddele, og så løber det ingen steder!
Fugleedderkopper er heller ikke kendt for at bide i selvforsvar. Skulle man alligevel være så uheldig at blive bidt, minder resultatet mest af alt om et hvepsestik – det gør ondt! Der findes dog en enkelt afrikansk art, Pelinobius muticus, hvis bid eftersigende kan forårsage kraftige hallucinationer, men det hører til sjældenhederne.
På trods af fugleedderkoppernes brogede ry, har de god grund til at frygte andre dyr i en langt højere grad, end de har for dem. Der er nemlig mange rovdyr og sågar mennesker, der gerne vil spise en stor, lækker fugleedderkop. I visse kulturer anses fugleedderkopper for at være en stor delikatesse, der spises friturestegt og hel. Det er derfor nødvendigt med et effektivt selvforsvar: kropsbehåring!
Mange arter af fugleedderkopper har såkaldte nældehår på bagkroppen, der brænder som en brændenælde og kan give et sviende, kløende udslæt, hvis man rører ved dem. Nogle fugleedderkopper kan endda børste disse hår af med de bagerste bagben, så de står som en lille, brændende sky om deres krop, og så kan selv det mest lækkersultne rovdyr miste appetitten. Får rovdyret nældehårene ind i munden eller næsen og videre ned i luftvejene, kan det ende gruelig galt. Nældehårene kan nemlig bevirke, at rovdyrets lunger bliver så irriterede, at det får svært ved at trække vejret.
Langt de fleste fugleedderkopper lever af små insekter og leddyr, hvorfor deres danske navn er en anelse misvisende. Kun de helt store arter, som fx goliath fugleedderkoppen (Therahosa blondi), der kan blive op til 30 cm i diameter, har for vane at spise større byttedyr som netop fugle, små gnavere og firben.
Måden, hvorpå fugleedderkopperne indtager deres føde, kan på mange virke en smule bizar. Fugleedderkoppens mund består af en smal, rørformet, ubevægelig åbning, hvilket betyder, at al mad, som edderkoppen indtager, skal være flydende. Fugleedderkoppen bliver derfor nødt til at kaste op på sit bytte og lade fordøjelsesvæskerne fra maven opløse det, hvorefter det suges ned i maven. Velbekomme!