Flagermuspapegøje

Loriculus galgulus

Flagermuspapegøjen er en lille papegøje med en længde på omkring 13 cm, der er almindelig i Thailand og på Borneo. Den lever af blomster, knopper, frugter, nødder og frø. Den har fået sit navn, da den hænger med hovedet nedad, når den sover - ligesom flagermus.

Biologi

Flagermuspapegøjen er en lille papegøje med en længde på omkring 13 cm, der er almindelig i Thailand og på Borneo. Den lever af blomster, knopper, frugter, nødder og frø. Denne lille fugl er overvejende grøn men har rødt på halen. Hannerne har en tydelig blå plet på issen og en stærk rød plet på struben. Hunnerne har ikke den røde strubeplet men en svag blå isse.

Flagermuspapegøjen er usædvanlig ved, at den bærer materiale til redebygning mellem halefjerene. De forer deres rede med græsstrå, kviste og blade. Den yngler i hule træstammer, hvor den lægger mellem 3 og 4 æg. Flagermuspapegøjen kan i fangenskab blive op til 15 år gammel.

Relation til mennesker

Flagermuspapegøjen har tidligere været en meget populær fugl for entusiaster. Men på grund af deres specielle diæt er en stor del af fangenskabs-populationen uddød. Der er dog stadig folk, der holder flagermuspapegøjer, men man opfordrer til at opdrætte fuglene frem for blot at have dem som "kæledyr".

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)