Egernfisk

Sargocentron coruscum

Egernfisken er en mellemstor fisk der kan blive op til 15 cm lang. Den er hovedsageligt aktiv om natten og gemmer sig oftest om dagen. Man kan være heldig at se den svømme rundt helt inde ved bagvæggen i hajtanken om dagen. Egernfisken lever primært af små krabber og rejer, men spiser til tider også små fisk.

Biologi

Egernfisken er en  fisk med meget store øjne. Den er rød og hvidstribet, og dens rygfinne er besat med en række små hvide pigge. Ligeledes har den en pig lige foran gællelåget, som indeholder gift.

Et særpræget udseende, men som bekendt er intet så skidt, at det ikke er godt for noget. De store øjne har den nemlig fordi, den hovedsageligt jager om natten. Hvis den bliver angrebet, har den 3 muligheder for at undslippe. Enten flygter den ind i en hule eller klippesprække eller også blotter den sine pigge, så den virker meget større, end den egentlig er. Som sidste udvej kan den bruge giftpiggene, hvis den bliver angrebet af et rovdyr.

Relation til mennesker

Egernfisken er en populær saltvands akvariefisk på grund af dens sjove udseende. Man skal dog være forsigtig, da man kan komme galt afsted, hvis den forsvarer sig med sine spidse, giftige pigge.

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)