Biologi
Fra hoved til halespids løber der langs diamant klapperslangens krop et mønster af sorte diamant-formede pletter. Det gør den ikke alene ualmindeligt smuk men også særdeles god til at gemme sig på skovbunden i det sydlige USA, hvor den lever. Dens farver og aftegninger gør, at den falder så godt i med omgivelserne, at man sjældent når at opdage den, før det er for sent. Diamant klapperslangen er en giftslange – tilmed en af verdens tungeste giftslanger. I 1946 fandt man et individ, der målte 2.5 meter og vejede hele 15 kg. Individer af den kaliber er dog uhyre sjældne, da diamantklapperslanger som regel ikke bliver længere end 1.5 meter.
Selvom diamant klapperslangen ikke har mange naturlige fjender, har den alligevel udviklet et effektivt forsvar. For enden af halen har den en karakteristisk ”rangle”, der kan lave en høj, raslende lyd, når den føler sig truet. Lyden frembringes ved, at ranglen bevæges frem og tilbage, hvilket kan ske med en frekvens på op til 90 svingninger i sekundet! Klapperslangen rejser samtidig op til 2/3 af kroppen for at se større og endnu mere faretruende ud.
Ranglen består af døde stykker hud, og hver gang klapperslangen skifter ham, komme der et nyt led på ranglen. Jo ældre slangen er, des større rangle har den, og jo højere kan den rasle. Ungerne fødes uden rangle. De har i stedet en lille knop for enden af halen, hvor ranglen udvikles i takt med, at de vokser.
De fleste dyr har stor respekt for lyden af en klapperslanges rangle, og det er med god grund. Det kan nemlig få fatale følger, hvis advarslen ignoreres. Diamant klapperslangen har en meget kraftig gift, der påvirker både blod- og nervesystemet. Giften produceres i giftkirtler i nakken og sprøjtes ind via to 1-2 cm lange, hule gifttænder, der fungerer fuldstændig som en kanyle. Sammentrækninger af musklerne omkring giftkirtlerne afgør mængden af gift, der ledes ned til gifttænderne. Når de lange gifttænder ikke er i brug, må klapperslangen folde dem sammen oppe i ganen for at kunne lukke munden.
Selve giften virker på den måde, at den dels nedbryder de røde blodlegemer, så byttet forbløder, og dels angriber nervesystemet, hvilket ultimativt fører til hjertestop. For mennesker er den dødelige dosis på 100-150 mg tørvægt gift, og da der kan være op til 1000 mg tørvægt gift i et bid, har diamant klapperslanger potentielt set gift nok til at slå 10 mennesker ihjel i ét enkelt bid. Klapperslangen bider dog kun sjældent uden grund, da det koster meget energi at producere så potent en gift.
Giften bruges ikke alene til forsvar men også til at nedlægge byttedyr. Diamant klapperslangen jager ikke aktivt men ligger i stedet på lur og venter tålmodigt på, at et bytte skal vove sig tæt nok på. Sker det, hugger den ud, bider byttedyret og giver det en dødelig indsprøjtning. Herefter slipper klapperslangen byttet, som vakler videre og dør. Nogle gange kan det nå at løbe et stykke væk, inden det dør af giften. Med hjælp fra slangens veludviklede lugtesans er det dog intet problem at finde frem til det.
Diamant klapperslangen lever hovedsageligt alene med undtagelse af ynglesæsonen, hvor flere hanner mødes for at afholde en slags ”brydekampe” om retten til at parre sig med hunnerne. Kampene foregår ved, at to duellerende hanner rejser den forreste del af kroppen, hvorefter de snor sig rundt om hinanden og forsøger at kaste hinanden mod jorden.
6-7 måneder efter at parringen har fundet sted, fødes op til 20 unger. Diamant klapperslanger lægger altså ikke æg, som flertallet af andre krybdyr. Ungerne fødes som regel i forladte huler lavet af goferskildpadden (Gopherus polyphemus), hvor de voksne klapperslanger også ynder at holde til udenfor ynglesæsonen. Selvom ungerne kun er omkring 35 cm ved fødslen, er de nøjagtigt ligeså farlige som de voksne. Nok har ungerne ikke så stor en mængde gift som de voksne, men giftens styrke er den samme, og så har ungerne ry for at være langt mere temperamentsfulde end de voksne.
