Biologi
Børstesvin hører sammen med muldvarpe, pindsvin og spidsmus til den gruppe af dyr, der kaldes insektædere. De er kendetegnet ved bl.a. at være lavbenede og ved at have en lang snude. Pindsvin og børstesvin er fjernt beslæget og er udviklet uafhængigt af hinanden. Dette fænomen kaldes konvergent evolution - at to dyrearter er kommet til at ligne hinanden, idet de har samme type levested og fødekilde.
Børstesvin er nataktive og sover om dagen i hule træer eller huler i jorden. De lever af insekter og små pattedyr som museunger. De leder både efter føde på jorden men også oppe i træerne. De har små skarpe kløer, så de kan kravle rundt i træerne uden problemer.
Børstesvin lever alene og mødes kun omkring parring. I parringssæsonen udsender hunnerne en duft som hannerne reagerer på. Hannens øjne hæver og udskiller en hvid mælkelignende væske i huden omkring øjnene. Hvorfor de gør det, ved man endnu ikke.
Piggene er omdannede hår ligesom ved pindsvin. Disse bruges til at beskytte sig mod fjender. Når et børstesvin føler sig truet, ruller det sig sammen og stritter med piggene til alle sider. På den måde er det meget smertefuldt for andre dyr at komme tæt på.
