Blodnæbsvæver

Quelea quelea

Det vrimler med liv i trækronerne på det afrikanske kontinent, hvor blodnæbsvæveren hører hjemme. Et forsigtigt skøn lyder, at der findes over 1.5 milliarder ynglepar, og det gør blodnæbsvæveren til en af de mest talrige fuglearter i verden. En enkelt flok kan være så enorm, at det tager helt op til fem timer for den at flyve forbi, og mens den passerer, lyder det nærmest som om, at der er stormvejr!

Biologi

Det vrimler med liv i trækronerne på det afrikanske kontinent, hvor blodnæbsvæveren hører hjemme. Et forsigtigt skøn lyder, at der findes over 1.5 milliarder ynglepar, og det gør blodnæbsvæveren til en af de mest talrige fuglearter i verden. En enkelt flok kan være så enorm, at det tager helt op til fem timer for den at flyve forbi, og mens den passerer, lyder det nærmest som om, at der er stormvejr!

Der findes 135 arter af væverfugle, der alle varierer i form, farve og adfærd. Hos nogle arter er han og hun ens, mens det hos andre er let at kende forskel på de to køn – især i ynglesæsonen, hvor hormonerne raser, og hvor hannerne typisk skifter til en langt mere markant og farverig yngledragt. Både i og udenfor ynglesæsonen er det relativt let at kende forskel på han og hun hos blodnæbsvæveren, da hannen har det karakteristiske blodrøde næb, der har givet arten sit navn. Hans farver er desuden mere markante end hunnens, og så har han en sort maske.

At være smuk og farvestrålende er dog ikke nok til at forføre de kræsne hunner. Væverhunner stiller nemlig høje krav til sin mages evner som håndværker. Med kun næbbet som værktøj væver hannen derfor op til fem kunstfærdige reder af græs og strå og knytter rigtige knuder for at gøre dem stærke – alt sammen for at vise hunnen, hvad han duer til. Redernes udformning varierer fra art til art, men blodnæbsvæveren laver relativt simple, ægformede reder med en enkel åbning i toppen.

Når hunnen skal vælge, hvem hun vil parre sig med, flyver hun fra rede til rede og vælger så den han, der har været den bedste rede. Efter parringen flyver hun ind i den udvalgte rede, hvorefter hannen færdiggør reden ved at væve et tunnelformet rør på indgangen, mens hunnen polstrer reden med græs og fjer. Der lægges 2-4 lyseblå æg, der som regel udruges og opfostres af hunnen alene. I modsætning til de voksne fugle, der hovedsageligt spiser frø, fodres ungerne med sommerfuglelarver og andre proteinrige insekter. Når ungerne er omkring to uger gamle, er de klar til at flyve hjemmefra.

Det tager gerne mellem 9 og 15 timer at bygge en enkelt rede. Med et så hårdt og energikrævende stykke arbejde skulle man tro, at hannen ville nøjes med at parre sig med én hun, men det er langt fra tilfældet. Så snart parringen er overstået, flyver han videre og bygger nye reder i håb om, at flere hunner vil falde for hans evner som håndværker. Faktisk kan han nå at forføre og parre sig med op til fem hunner i bare én ynglesæson. Da en rede kun bruges en enkelt gang, må hannen starte forfra i næste ynglesæson.

Relation til mennesker

Blodnæbsvæveren betragtes som et skadedyr overalt, hvor den lever, og det er ikke svært at forstå, når man tænker på, hvor talrig den er, og hvad den lever af, nemlig frø. En flok af blodnæbsvævere kan derfor rydder en mark for afgrøder på et splitsekund. Selvom der i et forsøg på at regulere bestanden er blevet aflivet mellem 150-180 millioner fugle, har det ikke haft den ønskede effekt bestanden, der fortsat er stigende.

Blodnæbsvæver

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)