Biologi

Nok er de små, men ligeså små de er, ligeså fascinerende er de asiatiske vævermyrer. Deres reder er blandt de mest komplicerede og deres imponerende evne til at samarbejde er sjældent set hos andre dyrearter.

Vævermyrerne lever oppe i trækronerne, hvor de laver en meget speciel rede ved at væve træernes blade sammen med silketråde, som deres larver spinder. Det er i denne rede, at dronningen slår sig ned og lægger sine æg. En ny koloni etableres ved, at der i en allerede etableret koloni fødes endnu en dronning af en allerede eksisterende dronning. Denne nyklækkede dronning bærer vinger, hvormed hun flyver ud af kolonien for at søge en mage, som kan befrugte hende. Så snart dette er sket, går hun på jagt efter et sted, hvor hun kan bygge rede og dermed etablere sin egen koloni. Når hun finder et passende sted, smider hun vingerne og lægger sine æg. Disse æg bliver til larver. Hunmyrer har to kopier af hvert kromosom, mens hanmyrer kun har en kopi. Af netop denne grund udvikler de befrugtede æg sig til hunner, mens de ubefrugtede æg bliver til hanner.

Selve reden konstrueres ved, at en gruppe af arbejdere holder fast i kanten af et blad med benene og prøver at nå kanten af et andet, som de griber fat i med kindbakkerne, hvorefter de trækker dem sammen. For en lille myre kan der være rigtig langt fra ét blad til det næste, men så er det godt, at der i en koloni er mange myrer, som tilmed er rigtig gode til at samarbejde.

Hvis bladene er for langt fra hinanden, danner myrerne en lang kæde ved at holde fast i hinanden, indtil de kan nå. I mellemtiden griber nogle af de andre arbejdere en larve eller to, med hvilken de hæfter bladene sammen ved at bære larven frem og tilbage over to bladkanter, mens de trykker let på den. Larverne hos denne art producerer nemlig en silke, der oprindeligt udelukkende blev brugt til at lave deres egen pubbe. Senere hen opdagede disse myrer så, at silken også kunne bruges til at klistre blade sammen og derved lave et beskyttende bo. Myrelarverne fungerer således som en slags levende limpistol, kan man sige. De voksne individer producerer til gengæld ikke silke.

Asiatiske vævermyrer er nogle glubske rovdyr, der ikke viger tilbage for at æde byttedyr, der er langt større end dem selv. Her i Randers Regnskov fodrer vi vores vævermyrer med fårekyllinger, og det er netop myrernes imponerende evne til at samarbejde, der overhovedet gør det muligt for dem at fange så stort og livligt et bytte.

Det foregår på den måde, at én myre bider sig fast i fårekyllingens ene ben, mens en anden myre tager fat i ét af fårekyllingens øvrige ben eller antenner, hvorefter de hiver alt, hvad de overhovedet kan. Sådan fortsætter de, indtil fårekyllingen er helt strakt ud og ikke længere kan gøre skade på myrerne. Og det er nu, at myrerne kan begynde at nyde deres måltid. Mens enkelte af myrerne holder fårekyllingen fast i en fikseret position, begynder de andre myrer i flokken at spise fårekyllingen, mens den stadig er levende – en smule bizart men samtidig et imponerende syn, som skal opleves.  

Relation til mennesker

Vævermyrer udnyttes af både planter, dyr og mennesker. Visse plantearter udskiller nektar, der tiltrækker myrerne, som til gengæld beskytter planterne mod planteædende insekter og andre dyr. Visse sommerfugle udnytter myrerne på samme måde ved at udskille nektar for at opnå beskyttelse fra myrerne.

Også mennesket har på flere måder draget nytte af disse myrer. Æggene og pupperne fra vævermyrerne indsamles og sælges på markedet i Thailand og Filippinerne. De skulle eftersigende være meget cremede og lækre i smagen. Selve myrerne bliver også spist, og specielt den grønne bagende af myren, som indeholder en olie, der smager af lime eller citron, bliver i asiatiske lande ofte anvendt som krydderi i madlavning. Der er heller ikke ualmindeligt her, at presse den velsmagende bagende af myren ned i et glas koldt vand, for derved at lave en forfriskende drink.

Siden år 300 har de gamle kinesere desuden udnyttet vævermyrernes enorme appetit og aggressive adfærd ved at anvende dem til at kontrollere uønskede insekter i deres citrus plantager. Den dag i dag anvendes myrerne stadig som en effektiv biologisk kontrolagent indenfor landbruget flere steder i verden. Vævermyrerne er meget territorielle og forsvarer deres territorium med liv og sjæl, hvilket gør dem særdeles velegnede til dette formål. Visse steder bliver vævermyrerne dog betragtet som værende et skadedyr, da de ved deres tilstedeværelse forhindrer mange planter i at blive bestøvet og deres pollen og frugter i at blive spredt, fordi de simpelthen holder bestøvende insekter og pattedyr væk.