Biologi
Det er ikke svært at se, hvorfor dragefisken har fået sit navn. Ligheden mellem den og de drager, der berettes om i den gamle kinesiske folketro og flere folkekære eventyr, er slående. Dragefisken kan dog hverken flyve eller spy ild, men den har til gengæld en række giftpigge på ryggen, som den bruger, når den føler sig truet.
Hvis en ubuden gæst nærmer sig, vil dragefisken gøre sig mørkere og begynde at ryste de giftige pigge i håb om at skræmme fjenden væk. Lykkedes det ikke, peger dragefisken sine giftpigge fremad og svømmer direkte mod fjenden. At blive stukket af en dragefisk medfører i langt de fleste tilfælde ikke døden men skulle eftersigende være ubeskriveligt smertefuldt og kan desuden pådrage lokale lammelser i dagevis.
På siden af kroppen har dragefisken to store, dragelignende finner, som den benytter, når den skal snige sig ind på et bytte. Dragefisken er en rovfisk, der ynder at spise mindre stimefisk, krebsdyr og små hvirvelløse dyr som fx snegle. Når dragefisken ser et potentielt bytte, breder den disse ”dragefinner” helt ud og holder dem stille, hvorved de bagerste finner og deres bevægelser sløres. Det får dragefisken til at syne stillestående, selvom den er i bevægelse.
Også dragefiskens farver er med til at kamuflere den i koralrevet, hvor den lever blandt koraler og søpindsvin. Intetanende byttedyr opdager derfor kun sjældent, når dragefisken langsomt sniger sig ind på dem. Når dragefisken er helt tæt på sit bytte, danner den et undertryk og suger byttet ind i munden med en enorm kraft. Det går så hurtigt, at de andre fisk i stimen slet ikke når at registrere, hvad der er sket og derfor ikke flygter. Dragefisken kan således ufortrødent fortsætte sin jagt på de andre fisk i stimen.
I naturen lever dragefisken hovedsageligt alene og mødes kun med artsfæller i forbindelse med ynglesæsonen. Her danner hannen et harem bestående af op til 7 hunner, som han gør sit ypperste for at opretholde.
Dragefiskens yngleadfærd er ganske speciel. Når en han har fundet sig en parringsvillig hun, lægger han sig ved hendes side i et par minutter, hvorefter han begynder at svømme rundt om hende adskillige gange. Accepterer hun hans tilnærmelser, vil det det kurtiserende par svømme op til vandoverfladen, ned på bunden og op til overfladen igen, og sådan fortsætter de i flere minutter, mens de begge ryster finnerne på siden af kroppen. Når parringsdansen er slut, frigiver hunnen sine æg, der kort tid efter befrugtes af hannen.
