Biologi
183 kg! Så tung var verdens største alligatorskildpadde. Det hedder det sig i hvert fald i folkemunde! Nok er alligatorskildpadden verdens største ferskvandsskildpadde, men den bliver dog sjældent så stor. En vægt på 70-80 kg og en længde på 80-100 cm er langt mere normal.
Alligatorskildpadden holder til i floder og søer i det sydøstlige USA, hvor den hovedsageligt lever af at spise fisk og andre skildpadder. Om de er døde eller levende, har ikke den store betydning. Når man er så stor og tung som alligatorskildpadden, kan det dog være lidt af en udfordring at fange fisk, da de er langt hurtigere end den. Alligatorskildpadden har derfor udviklet en smart fangststrategi, som ikke kræver de store fysiske udfoldelser.
Når der skal mad på bordet, ligger alligatorskildpadden helt stille i vandet med åben mund og venter faktisk bare på, at en fisk selv svømmer direkte ind i dens mund. Det er dog ikke de rene tilfældigheder, der afgør, om alligatorskildpadden får sig et måltid eller ej. På dens tunge er der nemlig en lille, lyserød udvækst, og når skildpadden vrikker med denne, kommer den til at ligne en lækker orm! Og så er resten jo nemt. Hvis en sulten fisk napper skildpadden i tungen, skal den bare bide sammen – og så er der mad!
Alligatorskildpadden er en meget inaktiv skildpadde, og når den sidder på bunden af en sø, er den næsten umulig at få øje på. Dens mørke farver virker som en effektiv kamuflage, og pga. dens stilfærdige levevis gror der ofte alger på den, hvilke hjælper med at kamuflere den yderligere. Alligatorskildpadden kan opholde sig under vand i godt 40-50 minutter, før den må op til overfladen og have en mundfuld luft.
Går der for lang tid mellem, at et potentielt bytte lader sig lokke af alligatorskildpaddens tunge, kan den finde på at ”jage aktivt”. Det sker ved, at alligatorskildpadden begynder at åbne og lukke munden som en pumpe for at undersøge vandet for duftstoffer eller andre kemikalier, der kan lede den hen til byttet. Metoden er især effektiv, når alligatorskildpadden skal spore sig ind på andre arter af skildpadder, fx moskusskildpadder, der ligger gravet ned i mudderet.
Sammenlignet med andre skildpadder er alligatorskildpaddens skjold meget begrænset på undersiden - det består blot af en smal plade. Det skyldes, at den opholder sig så meget på bunden, som den gør, og derfor ikke udsættes for angreb på undersiden af kroppen. Bugen kræver således ikke nær så meget beskyttelse som oversiden, der er beskyttet af et massivt skjold med tre rækker af høje spidser, der går fra hovedet ned til halen. Sammen med alligatorskildpaddens kraftige kæber yder skjoldet så god en beskyttelse, at alligatorskildpadden ikke menes at have nogle naturlige fjender bortset fra mennesket. Dog bliver både æg og de nyklækkede skildpaddeunger jaget af en lang række dyr som eksempelvis vaskebjørne, rovfugle og større fisk.
Ynglesæsonen indtræder i foråret. Under parringen klamrer hannen sig fast til hunnens skjold med alle fire ben. Herefter kravler hunnen på land og graver et hul i jorden godt 50 meter fra flodbredden, hvori 10-50 æg lægges og tildækkes med jord eller blade. Så snart æggene er lagt, investerer hunnen ikke mere energi i ungerne, og de må klare sig selv.
Æggene klækker efter 100-140 dage, og de små nyklækkede unger ligner en miniature kopi af de voksne. De kommer med andre ord til verden med skjoldet. Ligesom hos mange andre krybdyr afgøres ungernes køn af den temperatur, æggene udruges ved. Er temperaturen 30 grader eller derover, bliver alle unger til hunner. Er temperaturen 25 gader eller derunder, bliver hovedparten af ungerne i stedet til hanner.
