Biologi
Når mørket falder på i det tropiske Afrika, vil en af verdens største snegle, den afrikanske kæmpesnegl, kigge frem fra sit skjul. Kæmpesneglens store, solide hus måler op til 20 cm i længden og beskytter sneglens bløde krop, der er en rigtig lækkerbisken for mange.
Sneglehuset hjælper også sneglen til at overleve tørkeperioder. Bliver temperaturen over 30 grader, trækker sneglen hele sin krop ind i huset. Herefter forsegles husets åbning ved, at sneglen udskiller et kalkholdigt sekret, der tørrer, når det kommer i kontakt med luft. Det ”låg”, der dannes, er fuldstændig tæt og sikrer, at sneglen ikke tørrer ud. Sådan kan den ligge i op til 3 år.
Kæmpesneglens krop består af tre dele: Hovedet, foden og indvoldssækken, der indeholder sneglens organer. Disse er godt beskyttet inde i sneglehuset. Tarmsystemet hos den afrikanske kæmpesnegl er lidt specielt, idet det snor sig hele vejen op igennem huset til toppen. Da der ikke er en åbning i toppen, hvor affaldsstofferne kan udskilles, snor tarmen sig hele vejen ned igen og udmunder lige midt i sneglens nakke!
Foran på hovedet har kæmpesneglen fire tentakler – to store og to små. På spidsen af de største sidder sneglens øjne, der er meget lysfølsomme men ikke kan fokusere og danne egentlige billeder. Nedenfor sidder to mindre tentakler, som sneglen kan lugte og føle med. Alle fire tentakler kan trækkes ind i huset ligesom resten af kroppen, når der er fare på færde.
Hos den afrikanske kæmpesnegl er begreberne ”han” og ”hun” noget mere flydende end hos os mennesker. Kæmpesneglen er nemlig en såkaldt hermafrodit, hvilket betyder, at den både er han og hun på en gang. I princippet kan kæmpesneglen befrugte sig selv. Dette sker dog kun yderst sjældent, da det genetisk set ikke er fordelagtigt.
I langt de fleste tilfælde parrer to forskellige individer sig med hinanden. Er de to af samme størrelse, kan der ske dobbeltparring, hvor begge individer befrugtes. Er den ene part væsentlig større end den anden, vil den største fungere som hun og den lille som han, og der vil kun ske en befrugtning af hunnen.
Den afrikanske kæmpesnegl kan få ualmindeligt mange unger. I et enkelt kuld kan der være op til 200 æg, der ligner små fugleæg, og 5-6 kuld om året er ikke ualmindeligt. Det vil sige, at én kæmpesnegl kan få op til 1200 unger om året, der hver kan få 1200 unger osv. Det er ikke svært at forestille sig, at det hurtigt kan blive til så mange snegle, at det kan gå hen og blive et problem.
Et uheldigt eksempel herpå stammer fra de Polynesien. Den afrikanske kæmpesnegl stammer oprindeligt fra de varme og fugtige områder af det centrale Afrika men blev under 2. verdenskrig introduceret til flere af de Polynesiske øer. De kødfulde snegle var tænkt som en glimrende og lettilgængelig fødekilde for de amerikanske soldater, men noget gik galt - sneglene stak af!
I løbet af bare fem år var disse undslupne kæmpesnegle blevet til 11 millioner individer, og de begyndte at udkonkurrere lokale arter og ødelægge den polynesiske natur. I håb om at stoppe denne altødelæggende invasion, introducerede den amerikanske regering den kødædende ulvesnegl (Euglandina rosea) med den forventning, at den ville æde kæmpesneglene. Det skete bare ikke. I stedet fik ulvesneglen smag for den lokale Partula snegl, som den udryddede næsten fuldstændigt. Kæmpesneglen lever til gengæld fortsat i bedste velgående!
