Afrikansk hvidbugetpindsvin

Atelerix albiventris

Når han og hun skal blive til flere hos det afrikanske hvidbugede pindsvin, er en god portion tålmodighed fra hannens side påkrævet. En hun i parringshumør vil lægge piggene ned, så hannen kan komme til. Det hænder dog af og til, at hannen simpelthen ikke kan vente og derfor prøver at parre hunnen, før hun er klar. Det gør de dog sjældent mere end én gang!

Biologi

Det ligner måske en smule, men det afrikanske hvidbugede pindsvin adskiller sig fra det danske pindsvin ved at have hvid pels på maven, og så er det en smule mindre. Ligesom andre arter af pindsvin er dets krop dækket af sylespidse pigge, der ligger ned langs kroppen, når alt ånder fred og idyl. Føler pindsvinet sig truet, strammer det en muskel, der går rundt langs kanten af piggene. Det får pindsvinet til at rulle sig sammen, så piggene stritter ud til alle sider - et særdeles effektivt forsvar. Ethvert rovdyr, der har forsøgt at bide i en sådan nålepude, slipper ikke uskadt fra det og har fået en smertefuld lærestreg.

Hannen hos denne art kan ende i samme uheldige situation, når to skal blive til flere – i hvert fald hvis han ikke væbner sig med tålmodighed. Når en hun er klar til parring, lægger hun piggene ned langs ryggen, så hannen kan komme til. Men den kan til tider være hårdt arbejde at forføre hunnen, og nogle gange sker det, at hannen simpelthen ikke kan vente og derfor prøver at parre hende, før hun er klar. Det gør han dog sjældent mere end én gang!

35 dage efter parringen kommer godt seks små unger til verden. Ungerne vejer kun 10 gram ved fødslen og fødes med pigge, men heldigvis er piggene relativt bløde og dækket af en membran, så moderen ikke tager skade. Så snart membranen tørrer ind, bliver piggene dog stive og begynder at gro. Når ungerne er blevet 6-8 uger gamle, kan de klare sig selv, og de forlader derfor typisk moderen på dette tidspunkt for at stifte sin egen familie.

Det afrikanske hvidbugede pindsvin er en såkaldt solitær art, der foretrækker at leve alene. Det er dog ikke udpræget territorielt, og det er derfor ikke ualmindelig at se flere individer leve side om side i ro og mag. Om dagen foretrækker det at sove, men når mørket falder på, bliver der en livlig aktivitet. Her går det nemlig ud for at finde føde. Det hvidbugede pindsvin spiser nærmest hvad som helst men fortrækker insekter og spindlere. Meget tyder på, at det har en meget høj tolerance overfor visse giftstoffer, da det i naturen jævnligt ses spise edderkopper, skorpioner og endda små giftslanger uden at blive syg af det.

Et andet specielt træk ved det hvidbugede pindsvin er dets adfærd. I naturen er det flere gange blevet set tygge i genstande, der enten lugter eller smager kraftigt, for at lave en slags ildelugtende- eller smagende skum, som det indhyller kroppen i. Det er uvist, hvad det præcise formål med denne adfærd er, men en teori lyder, at skummet bruges som en form for kemisk forsvar mod fjender. En lignende adfærd ses også hos det danske pindsvin.

Relation til mennesker

Det afrikanske hvidbugede pindsvin er efterhånden blevet et uhyre populært ”kæledyr” i det meste af USA og Europa. Det er dog ikke længere tilladt at indfange dem fra naturen og eksportere dem fra deres naturlige levesteder i Afrika, så den vilde bestand er relativt stabil på trods af interesse fra kæledyrsindustrien.

Visse steder i Afrika ser man dem som egentlige nyttedyr, da de æder mange af de insekter, snegle og andre skadedyr, der ødelægger landmændenes afgrøder.

Afrikansk hvidbugetpindsvin

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)