Vinterferie og aftenåbent i Randers Regnskov

  Generelle nyheder

Oplev rigtige regnskovstemperaturer på 22 - 27 grader i hele uge 7 og 8. Er du heldig, har du mulighed for at mærke, hvor blød og lækker en rigtig levende slange er.

Kom ind fra kulden og besøg Randers Regnskov i vinterferien (uge 7 og 8). Her kan du hver dag høre guiderne fortælle om Ekstreme Tilpasninger hos dyrene i regnskoven. Blandt andet kan du høre om en skildpadde, der lokker fisk med tungen, om en ugiftig slange, der forklæder sig som giftslange, eller om en fisk, der kan sove i op til syv år! Der vil være masser af spændende fremvisninger af dyr med helt ekstreme tilpasninger, aktiviteter for børnene, konkurrencer og meget mere. Alle dage kan du også være med når alle de spændende dyr bliver fodret, mens guiderne fortæller om livet i regnskoven.

Og så kan du selvfølgelig se de søde små skovhundehvalpe, i deres anlæg i Sydamerika kuplen! 

Aftenåbent fredag d. 8. februar

I Randers Regnskov starter vinterferien allerede fredag den 8. februar, hvor vi holder åbent til kl. 22.00. Tag lommelygten med, og gå på opdagelse i den mørke regnskov, hvor flagermusene flakser om ørerne og bæltedyrene snuser rundt efter mad.

Den amerikanske alligatorskildpadde, der lokker fisk til med sin lyserøde tungeudvækst.

Den amerikanske alligatorskildpadde, der lokker fisk til med sin lyserøde tungeudvækst.

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)