Vinderne af årets Halloween udklædningskonkurrence!

  Generelle nyheder

Jungleheksen Cecropia og Randers Regnskov siger tak til alle de hæslige hekse, monstre og andre uhyggelige skabninger, der valgte at fejre Halloween sammen med os.

Det blev en helt forrygende aften med masser af gru og uhygge. Der blev lavet hundredevis af slimede slangeøjne og krakelerede kranier i Den Uhyggelige Hyggestue, der blev fortalt uhyggelige historier midt inde i den sydamerikanske jungle, og Cecropias hekselærlinge viste klamme kryb frem og stegte en masse lækre insekter i "Bland selv billeboden".

Aftenen sluttede af med, at årets vindere af den store Halloween udklædningskonkurrence blev fundet. Det var på ingen måde nemt at blive enige, da der var så mange både børn og voksne, der havde gjort utrolig meget ud af deres udklædning. Hvor var det dejligt at se! Det lykkedes dog til sidst at få kåret to vindere, hvilke I kan se her.

 

Vi håber at se jer igen til næste år!

Årets bedst udklædte møgunge

Årets bedst udklædte vamle voksen (bagerst til venstre) sammen med resten af hans uhyggelige zombiefamilie

Årets bedst udklædte møgunge

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)