Hver onsdag kl. 17.00 i hele sommerferien, fra den 27. juni til den 8. august, er der mulighed for at komme med på en gratis rundvisning i Vorup Enge.
På gåturen over til engen besøger vi den levende genbank med sjældne danske frugttræer og humleplanter. På engen gør vi holdt i formidlingspavillonen, hvor der vil blive fortalt om engens specielle geologi og kulturhistorie. Der vil også være mulighed for at se de gamle danske landracer, som afgræsser engen, på allernærmeste hold, da guiden medbringer økologisk havre til dyrene.
Godt at vide...
- Tidspunkt: Hver onsdag kl. 17.00 i hele sommerferien
- Mødested: Ved indgangen til Randers Regnskov
- Medbring: Tøj og sko/støvler, der passer til vejret
- Turleder: Biolog John K. Knudsen, Randers Regnskov
- Arrangør: Randers Regnskov
- Pris: Gratis
Turen gennemføres med tilskud fra NaturErhvervstyrelsen.