Uddød snegl kan nu opleves i Randers Regnskov

Engang stortrivedes den polynesisk træsnegl på øen Moorea i Polynesien, men det satte mennesket en stopper for, da den glubske ulvesnegl blev indført. Den skulle kontrollere den afrikanske kæmpesnegl, der var blevet indført år tilbage med henblik på at kunne sælges som en delikatesse.

Ulvesneglen ville dog hellere spise træsneglen, og i løbet af et årti havde den udryddet samtlige arter af træsnegle på Moorea. Heldigvis var der stadig nogle få individer tilbage i fangenskab, og takket være et intensivt avlsprogram ser fremtiden nu lysere ud for den polynesisk træsnegl.

Randers Regnskov har været en del af dette avlsprogram siden 2009, og det går nu så godt med opdrættet af træsneglene, at vi har valgt at sætte nogle af dem ud i udstillingen. Du kan finde dem i Sydamerika nær bladskærermyrernes underjordiske bo.

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)