Tog 13 kg. på - på en måned!

  Generelle nyheder

Den lille tapirunge der blev født i Randers Regnskov for en måned siden stortrives! Den har en glubende appetit, og resultatet af denne er tydeligt.

Da ungen blev født vejede den ca. 5 kg., og nu har dyrepasserne vejet den til intet mindre end 18 kg! Den har altså taget 13 kg. på - på kun en måned!

Dyrepasserne har indtil nu vejet den lille tapir et par gange for at være sikre på at den tager på som den skal. Vejningen foregår ved at en dyrepasser samler ungen op, og så træder op på en vægt. Ved at trække dyrepasserens egen vægt fra finder man frem til tapirens vægt.

Dette er dog en af de sidste gange at ungen vil blive vejet - i hvert fald på denne måde. En tapir bliver typisk kønsmoden i løbet af kun et år, og kommer hurtigt til at veje mellem 200 og 250 kg! Og nok er vi stærke i Randers Regnskov, meeen.......

Den lille tapirunge er ved at være en ordentlig håndfuld. Dyrepasser Kristian Sørensen har netop vejet den, og kun en måned gammel vejer den nu 18 kg. Den har altså taget ca. 13 kg. på siden fødslen!

Tapirungen har en god appetit. Her dier den hos moderen.

Den lille tapirunge er ved at være en ordentlig håndfuld. Dyrepasser Kristian Sørensen har netop vejet den, og kun en måned gammel vejer den nu 18 kg. Den har altså taget ca. 13 kg. på siden fødslen!

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)