Tapirungen Alfa vokser og vokser

  Generelle nyheder

For knap tre uger siden fødte Randers Regnskovs tapirhun en flot og velskabt unge. Nu er ungen kommet godt i gang med livet, har fået et navn og er begyndt at få tænder.

Dyrepasser Sanne Andersen fortæller:

"Tapir ungen hedder Alfa, fordi den allerede nu er en rigtig fræk lille fyr, og jeg tror at den bliver en rigtig stærk tapirhan som helt sikkert kommer til at få mange frække unger selv. Forældrene har taget rigtig godt imod ham, og specielt faderen er helt vild med Alfa. Han passer rigtig godt på ham og går og slikker ham i nakken! Det er dejligt når dyrene får unger, men endnu bedre når ungerne vokser og har det godt!"

Tapirungen Alfa kan ses i anlægget i Randers Regnskovs Sydamerika kuppel, eller du kan se en lille video her.

Dyrepasserne bruger tid på at vænne Alfa til at blive berørt, da dette gør det fremtidige dyrearbejde nemmere

Dyrepasserne bruger tid på at vænne Alfa til at blive berørt, da dette gør det fremtidige dyrearbejde nemmere

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)