Tag på vandretur i engen

Gudenåen møder Randers fjord
Søndag d. 19. maj kl. 10.00 – 11.30

Vorup Enge er en tidevandspåvirket eng, som ligger kun et stenkast fra Randers midtby. Her findes et spændende dyre- og planteliv, som du har mulighed for at stifte bekendtskab med. På gåturen over til engen besøger vi den levende genbank med sjældne danske frugttræer og humleplanter.

På engen gør vi holdt i formidlingspavillonen, hvor der vil blive fortalt om engens specielle geologi og kulturhistorie. Der vil også være mulighed for at se de gamle danske landracer, som afgræsser engen, på allernærmeste hold, da guiden medbringer økologisk havre til dyrene.

Mødested: Ved indgangen til Randers Regnskov.
Medbring: Kikkert og tøj der passer til vejret.
Turleder: Biolog John K. Knudsen, Randers Regnskov.
Arrangør: Randers Regnskov.

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)