Vi har fået (endnu flere) nye, dejlige dyr - se dem lige her!
Den vandrende rosengren er stor, tung og kan hverken flyve eller løbe specielt hurtigt! Men den kan gemme sig og narre fjenderne til at tro, at den ikke er værd at spise – alt sammen ved hjælp af sin effektive kamuflage.
Men faktisk kan den også forsvare sig, hvis det bliver nødvendigt. På det bagerste benpar har hannen en stor pig. Føler han sig truet, stiller han sig på de forreste to benpar og stikker bagkropppen og det bagerste benpar direkte op i luften. Kommer en fjende for tæt på, lukker han bagnene hårdt sammen om den og spidder den med de kraftige pigge.
Mød vores nye vandrende rosengrene i Natzoo.