Kom ind fra kulden og besøg Randers Regnskov i vinterferien (uge 7 og 8). Der er konkurrencer, dyrefremvisninger og meget mere.
I skolestuen, som er åben hver dag mellem 12 og 15, viser guiderne slanger frem. Børnene har mulighed for lave deres egne dyremasker eller farvelægge tegninger og måske kan hele familien løse vores nye konkurrence: 'Hvor lever dyrene?'.
Du vil også kunne se vores dødfødte søkounge, som er blevet nænsomt præpareret. Og Maike Kunze fra Tyskland skeletterer en 4 meter lang pythonslange.
I den Sydamerikanske kuppel er der fuld gang i etableringen af Tree-top-walking som indvies til påsken, og du kan se driftleder Bo Bærendsen og hans medarbejdere bygge klipper og træstammer. Det foregår hele dagen mandag til fredag.
Alle dage kan du se de mange spændende dyr blive fodret, mens guiderne fortæller om livet i regnskoven.
I Randers Regnskov starter vinterferien allerede fredag den 10. februar, hvor vi holder åbent til kl. 22.00. I vinterferien uge 7 holder vi åbent til kl. 17.00 hver dag, og i uge 8 til kl. 16.00.