Slanger i tempelruinerne!

  Generelle nyheder

I påsken åbner Randers Regnskov dørene op til det nye slangetempel, hvor fritlevende pythoner og snoge fremover vil slange sig i et imponerende anlæg opført som fragmenter af tempelruinerne i Angkor, Cambodia. I den nye slangehal indrettes desuden et nyt og større anlæg til regnskovens albino python, der efterhånden er ved at vokse ud af det gamle!

Slangetemplet indvies lørdag d. 15. marts klokken 11 af Sebastian Klein.

Bliv fotograferet med en slange, og se en slange indeni!

I hele påsken er der naturligvis fokus på slangerne, med fodringer og fremvisninger, hvor du kan prøve at røre ved en slange -  hvis du altså tør… De modige kan mandag den 17. og tirsdag den 18. marts få taget et alternativt portræt af hele familien sammen med en kæmpe slange!

For de nysgerrige er der onsdag d. 19. marts mulighed for at se hvordan en slange ser ud indeni, når Regnskovens guider dissekerer en stor pythonslange!

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)