Skrålende, farvestrålende fugle

  Generelle nyheder

Der er kommet en hel flok larmende, nye beboere i Randers Regnskovs asiatiske kuppel. Det drejer sig om 11 af de smukke bjerglorier, der kommer fra Sydøstasien og Australien, og sammen med de 4 der var i kuplen på forhånd er der nu i alt 15 bjerglorier, der lever frit i Asien kuplen, blandt de mange andre fugle og de ca. 50 flyvende hunde.

Mange steder i Asien og Australien findes bjerglorier i ligeså store antal som gråspurve herhjemme. De vænner sig nemt til tilstedeværelsen af mennesker, og kan - hvor der er føde nok - samles i enorme flokke, og med deres højlydte skræppen er man ikke i tvivl, når sådan en flok er i nærheden!

Bjerglorierne vil ofte kunne træffes i eller ved foderskålene med frugt, hvor de udvælger de saftigste og sødeste frugter for næsen af de flyvende hunde. Mange af vores gæster vil opleve, at bjerglorierne flyver med fuld fart lige forbi hovederne på dem, men der er dog ingen grund til at være nervøse; bjerglorierne er hurtige til at navigere udenom!

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)