Skovhundene er blevet forældre!

Vi har en glædelig nyhed, der helt sikkert vil kaste lys på en gråvejrsdag som denne – skovhundene er blevet forældre til et kuld af de lækreste små hvalpe. De nybagte forældre klarer opgaven til UG men har dog lidt svært ved at blive enige om, hvor de små pelsklumper skal ligge.

Da vi ikke vil forstyrre dem alt for meget, har vi endnu ikke tjekket, hvor mange hvalpe der er kommet. Vi mener at kunne ane fire, men om der gemmer sig flere i reden eller ej, må vi vente lidt med at få svar på.

Billedet er af en af vores tidligere hvalpe, da den var 3 uger gammel.

Se hele den nybagte familie lige her

 

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)