For 3 uger siden kom de her fire lækkerbiskner til verden!
Og nu har skovhundehvalpene nået en størrelse, hvor de skal sundhedstjekkes, kønsbestemmes og chippes, så vi kan kende forskel på dem i forhold til det fremtidige avlsarbejde. Det skete i morges, hvor dyrepasser Maria havde vores elever med på en kigger.
Som I kan se lige her, tog hvalpene det rigtig fint. De var forståeligt nok en smule nervøse, men det hele var hurtigt overstået, og de er tilbage hos skovhundemor.
Det viste sig at være to hanner og to tæver, der på nuværende tidspunkt vejer mellem 665-730 gram.