Skæg med æg i påskeferien

  Generelle nyheder

I påskeferien kan du opleve mange spændende ting i Randers Regnskov. I år er det gennemgående tema i de fleste aktiviteter: æg i alle afskygninger. Æg fra høns, æg fra skildpadder, æg fra krokodiller og æg fra mange andre dyr.

I skolestuen vil Regnskovens guider hver dag fremvise dyr, tør du f.eks. røre en slange? Guiderne vil også vise og fortælle om mange forskellige slags æg, du kan se en æggeudstilling og børnene kan lave deres egne gækkebreve eller farvelægge en tegning.

Og hele familien kan sammen prøve at løse vores æggekonkurrence. Hvis det kniber, er der hjælp at hente på skiltene i udstillingen. Husk også vores fotokonkurrence, som løber indtil den 1. juni. Læs mere om fotokonkurrencen her.

I slangehallen kan du se en blomstrende orkidéudstilling med mange forskellige orkidéer, hovedsageligt hybrider. Hvis det giver lyst til mere, kan du købe nogle af de mere usædvanlige arter i Randers Regnskovs butik. Vi har dog et begrænset antal, så det gælder om at være hurtig.

I alle kupler kan du møde vores guider, der er fyldt med gode historier, som de underholder med, mens de fodrer dyrene. Måske kan du få lov til at hjælpe med at fodre, og guiderne besvarer også gerne dine spørgsmål.

Årets nyhed i Randers Regnskov, treetop walking, er netop åbnet. Her kan du møde fuglene i øjenhøjde og måske hilse på dovendyrene, som hviler i toppen af træerne. Læs mere om treetop walking her.

Til påskefeiren åbner vi en udstilling med fotografier, taget af Isabel Sande Frandsen, som flere gange gange har rejst i Amazon-regnskoven i Peru. Udstillingen beskriver indianernes hverdag, med specielt fokus på børnene, og den kan ses fra lørdag den 8. april.

Alle påskens aktiviteter i Randers Regnskov foregår i perioden fra lørdag den 8. april til mandag den 17. april. Husk at åbningstiden i påsken er kl. 10-17.

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)