På søndag den 8. maj åbner Randers Regnskovs Sansehave, hvor man kan nyde de mange farverige planter, smage på krydderurter eller bare sidde og slappe af. De mindste kan gå på opdagelse efter levende sten i ørkenbedet eller prøve at finde de skjulte pilefletsdyr, der gemmer sig rundt om i bedene. Sansehaven er blevet udsmykket af pilefletskunstneren Ursula Søholm, der med fingersnilde og fantasi har bidraget med finurlige dyr og dekorationer.