Randers Regnskov besøger indianerne i Verde Sumaco igen

  Generelle nyheder

Onsdag d. 21. september drager Randers Regnskov igen til Ecuador for at besøge indianerne i Verde Sumaco. Biolog Asser Øllgaard fortæller:

"Lige som ved vores sidste besøg får jeg endnu en gang glæden af at være med til at uddele de skolematerialer, der udgør kernen i vores arbejde for at beskytte områdets fantastiske regnskov. Det er en dejlig oplevelse, for særligt her er det tydeligt, hvor meget indianerne værdsætter vores hjælp, og man kan mærke, at vi er med til at gøre en forskel. Bøgerne, kuglepennene og papirblokkene er simpelthen med til at holde olieselskaber og mineselskaber væk fra regnskoven, fordi de for indianerne symboliserer et alternativ til selskabernes ødelæggelser.
Desuden skal jeg for første gang ind i de inderste og mest uberørte dele af Verde Sumaco indianernes territorium, hvor der hidtil aldrig har været andre end ganske få af indianerne selv. Jeg ved ikke, hvad jeg kan forvente, men jeg er ikke i tvivl om at der findes spændende sager derinde!"

Følg med her på siden for at se billeder og video fra besøget.

Skolematerialerne er et vigtigt element i Randers Regskovs arbejde for at bevare den unikke regnskov i Verde Sumaco.

Uddeling af bøger, kuglepenne, papir og meget andet ved Randers Regnskovs sidste besøg i Verde Sumaco.

Frodig regnskov.

Den særprægede Fugleklatfrø er en af de mange spændende arter der findes i Ecuadors regnskove.

Skolematerialerne er et vigtigt element i Randers Regskovs arbejde for at bevare den unikke regnskov i Verde Sumaco.

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)