Der arbejdes i denne vinter på højtryk i den afrikanske kuppel. December måned er gået med en fornyelse af den tidligere Natzoo, der nu er omdøbt til Afrikagrotten. Hertil er allerede ankommet nye dyr, herunder en aardvarkhan og tre klippegrævlinger. I den nye Afrikagrotte vil man også kunne opleve skorpioner, kæmperotter og kvælerslanger. Som noget nyt er de kvasthalede hulepindsvin flyttet ind til de to aardvarks.
Ombygningen er færdig d. 11. februar
I januar fortsætter ombygningen ude i kuplen, hvor der bl.a. opbygges et stort nyt anlæg til colobusaber. Ombygningen vil stå færdig d. 11. februar. På billedet ses Peter fra driftsafdelingen der arbejder med ombygningen.