Torsdag d.12. august 2004 fødte gibbonhunnen i Randers Regnskov en velskabt unge. Moderen tog straks ungen til sig efter fødslen og ungen begyndte straks at spise.
Den første unge var handicappet
Ungen er den anden som dette par har fået. Desværre havde den førstefødte unge en medfødt muskelsygdom som betød, at den ikke kunne gribe fat om træernes grene. Den faldt således ned fra et træ og døde, da den var godt et år gammel. Den nye unge har ikke denne sygdom.