Natzoo får to nye beboere

Vi har fået endnu flere nye, dejlige dyr! Der er nemlig flyttet to nye beboere ind i Natzoo – to kvasthalede hulepindsvin (Atherurus africanus).

Denne afrikanske gnaver tilbringer hele dagen i sin hule. Den er nemlig nataktiv. Først når mørket falder på, bevæger den sig ud. Udenfor den trygge hule lurer farerne overalt, men det kvasthalede hulepindsvin er dog langt fra forsvarsløst!   

For enden af halen har det en samling stive børster, der kan rasle og lyde som en klapperslange, når det føler sig truet. Det rejser samtidig piggene på kroppen, så det ser næsten dobbelt så stort ud, og stamper løs.

Skræmmer det ikke fjenden væk, går det til angreb og forsøger at spidde fjenden med de sylespidse pigge.

Se en lille videosnas af de nye beboere her.

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)