Det er jo ren Morten Korch idyl det her!
Vores sydamerikanske træænder er for anden gang på kort tid blevet forældre til et kuld små ”dunklumper”.
Selvom vi ofte ser træænderne patruljere gennem Sydamerikakuplen i løbet af dagen, er de primært nataktive i naturen. I mørket kan det være svært at holde styr på flokken, der tæller helt op til 100 individer. Træanden har derfor udviklet et umiskendeligt kald, som den bruger flittigt og næsten lyder som en højlydt fløjten. Af den grund omtales arten også som ”fløjteand”.
