Kan I huske den her lille pelsklump?!!
Hun er ikke så lille mere! Faktisk er vores margaykilling (Leopardus wiedii) nu blevet 2,5 år gammel og er således klar til at starte sin egen familie - og det bliver med en nydelig engelsk ”herre” fra Hanwell Zoo efter anbefaling fra den europæiske avlskoordinator.
Vores margaykatte er nemlig med i et avlsprogram for truede arter.
Så i går morges startede vi firmabilen op, kørte hende til Kastrup Lufthavn og satte hende på et fly til England. Kl. 23.15 fik vi ENDELIG den glædelige besked, at hun er ankommet i god behold.
Vi håber, at hun og hendes nye mage vil blive forældre til masser af margaykillinger fremover, så vi kan få endnu flere af denne smukke ”junglekat”.