Malkning af giftslanger

Randers Regnskov har indgået en aftale med Professor Brian Lohse fra Københavns Universitet om at levere gift til en mulig fremstilling af syntetisk modgift. Brian og hans medarbejdere indsamler i skrivende stund alt det slangegift, de kan komme til, og planen er, at de bl.a. skal have gift fra vores store kongekobraer samt ungerne fra vores to unikke opdræt af bushmastere.

Malkningen af giftslangerne bliver foretaget af uddannede fagfolk, og første gang bliver i uge 51.

Dyrepasser Kristian Sørensen udtaler: ”I Randers Regnskov lægger vi stor vægt på at kunne bidrage til forskning. Uanset om det drejer sig om feltarbejde i vores regnskov i Ecuador, med vores viden eller som i dette tilfælde med at kunne levere råstoffet i form af slangegift til et spændende projekt som dette. Der bliver slået 150.000 mennesker ihjel af giftslanger hvert år, og mere end det dobbelte mister lemmer som fx en fod eller hånd. Derfor er det en fantastisk tanke, at vi måske kan medvirke til at redde menneskeliv, såfremt projektet lykkedes.”

På billederne ses hhv. Kristian Sørensen med en stor bushmaster og Brian Lohse med en havslange.

Link til artikel om projektet

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)