Krokodilleunger udklækket i Randers Regnskov

  Generelle nyheder

For første gang i Randers Regnskovs historie klækkede en krokodilleunge

Den første krokodille, der masede sig ud af ægget i Randers Regnskov, var knap 20 centimeter lang. Det var således et fint eksemplar af krokodillearten dværgkaiman, der for første gang så dagens lys.

13 æg i rugemaskine
Moderen til den udklækkede unge lagde den 1. april 2003 13 æg på jorden i sit anlæg. Hun gravede derefter jord op over æggene, så de til sidst var dækket helt til. I den rigtige regnskov er jorden så varm, at den kan udruge æggene, men i Randers Regnskov samler man for en sikkerhedsskyld æggene ind og lægger dem i en rugemaskine.

Rugetemperatur afgør kønnet
I rugemaskinen har æggene ligget ved en temperatur på 31,5 grader i 90 dage. Det er afgørende, at temperaturen holdes konstant på denne temperatur, da temperaturen afgør, hvilket køn ungerne får. Ved udrugning ved en temperatur mellem 28 og 31 grader bliver det hunner. Ved en temperatur mellem 32 og 34 grader bliver det hanner. Ved den valgte temperatur på 31,5 grader bliver det en blanding af hunner og hanner.

 

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)