Julie Strand, ph.d. ved Randers Regnskov, forsker i ny teknik til at bevare dyr og planter, og hendes forskning er så avanceret, at det lyder som noget fra en fremtidsfilm. Julie kan med forskningen sikre udryddelsestruede dyr og vække de uddøde til live igen.
”Randers Regnskov har i årtier gået nye veje for at sætte fokus på arts- og naturbevarelse. At redningsaktionen for den sortbrogede jyske malkeko skulle føre os ned ad en vej, hvor en genbank åbenbarede sig, havde vi ikke drømt om”, fortæller direktør Henrik Herold. ”Og da der ikke var nok viden på området, måtte vi finansiere en ph.d., og vores held var ansættelsen af en ung, lovende biolog, Julie Strand, som nu har indfriet alle vores vildeste drømme med en international forskerpris. Hun har med ægte interesse, en stålsat dedikation og et innovativt gåpåmod udlevet vores vision og drøm om, hvad dette specielle biologiske felt kunne blive til”.
Gennem de seneste fem år har ét af de vigtige projekter i Randers Regnskov været arbejdet med at udvikle en ”genbank”, hvor levende celler af truede dyrearter kan bevares nedfrosset. Nu har biolog Julie Strand fra Randers Regnskov modtaget en fornem international pris for sin banebrydende forskning i feltet.
Hvert fjerde år afholder den Internationale Union for Naturbevarelse (IUCN) verdens største konference for naturbevarelse, hvor regeringsledere, organisationer, virksomheder og forskningsverdenen mødes for at adressere de mest presserende emner indenfor bevarelse af natur og biodiversitet i verden. I år afholdes konferencen i Marseille i Frankrig, og det er de fire franske institutter i de nordiske regioner (Danmark, Sverige, Norge og Finland), der er gået sammen om at uddele prisen ”French Institute Nordic Award (FINA)”, der hylder unge forskere, grøn innovation og biodiversitet.
”Det var faktisk en redningsaktion for den sortbrogede jyske malkeko, der har ført os til arbejdet med en genbank for globalt truede arter og forskning af international kaliber ”, fortæller direktør Henrik Herold. ”At forskningsarbejdet så tilmed udløser en international pris i IUCN-regi, overgår selv vores egne ambitioner, men prisen her viser, at vores ideer og indsatser globalt kan blive vigtige redskaber i et fremtidigt bevaringsarbejde”, tilføjer en meget stolt Regnskovsdirektør, som dog også understreger, at baggrunden er alvorlig. ”Natur og biodiversitet er efterhånden under pres overalt på kloden. Den tid, vi lever i nu, betegnes som den 6. masseudryddelse af arter på kloden. For at sætte det i perspektiv var den femte masseudryddelse, da dinosaurerne blev udryddet for 65 millioner år siden. Så vi må alle gøre noget, der hvor vi kan”.
Julie Strand har i løbet af sit forskningsprojekt nedfrosset vævsprøver og cellelinjer fra mange forskellige arter af dyr fra Randers Regnskov og andre danske zoologiske haver. Både hvirvelløse dyr, fisk, krybdyr, fugle og pattedyr har indgået i forskningen, men i særdeleshed levende cellelinjer fra padder, der globalt set er en meget sårbar dyregruppe, hvor mange arter allerede er stærkt truede eller ligefrem allerede forsvundne. Blandt andet har Julie under et ophold i Australien arbejdet med at etablere levende cellelinjer af en australsk løvfrø med det flotte latinske navn Litoria aurea, der er kritisk truet i naturen. Cellelinjer er levende genetisk materiale fra dyr eller planter, der på et laboratorie kan dyrkes og høstes til forskellige formål herunder bevaringsarbejde.
Arbejdet med at nedfryse levende genetisk materiale fra truede dyr og planter rummer, ifølge Randers Regnskovs udviklingschef Ole Bach, mange og store forsknings- og udviklingsmuligheder. Selvsagt i forhold til bevaringsarbejde, hvor teknikken i yderste instans kan bidrage til at bringe uddøde arter tilbage, men har også et kæmpe potentiale i forhold til fødevareproduktion, hvor genetisk diversitet er en forudsætning for fødevaresikkerheden, og i forhold til bedre dyrevelfærd, hvor cellelinjer i mange tilfælde vil kunne erstatte forsøgsdyr. De mange anvendelsesmuligheder har da også resulteret i stor opbakning fra både Aarhus- og Aalborg Universitet, der begge indgår i samarbejdet.
”Perspektiverne med Julies arbejde er mange og kæmpestore”, siger Ole Bach, som i mere end 10 år har arbejdet på at få etableret en genbank ved Randers Regnskov. ”At etablere en genbank med levende cellelinjer af udryddelsestruede dyr er jo ikke noget, man bare lige kan gøre. Det kræver særlige faglige kompetencer, og dem fik vi tilført, da Julie som nyuddannet biolog startede i Randers Regnskov. Til gengæld oplevede vi også, at Julies forskningsområde var så nyt og specielt, at det ikke var muligt for os at rejse midler fra de gængse forskningsfonde, der jo ikke lige havde specifikke puljer målrettet projekter som Julies. Enden på det blev derfor, at Randers Regnskov finansierede Julies ph.d. og etablerede en genbank med økonomisk støtte fra Randers Kommune.
Og fra Randers Regnskov er meldingen klar. Vi er pavestolte over Julie, som har indfriet vores vildeste forventninger til projektet. Hun har med ægte interesse, en stålsat dedikation, og et innovativt gåpåmod vist, at vi også i Danmark kan spille rolle for bevaring af globalt truede arter.
