Leder af dyreafdelingen Asbjørn Ejlersen (til venstre) og service medarbejder Per Hølund (til højre) har til april 2006 været ansat i Randers Regnskov i 10 år. Asbjørn har ansvaret for, at dyrene hver dag får det mad, de har brug for. Størstedelen af hans arbejde foregår derfor i dyrekøkkenet, men når han kommer i udstillingen, er han let at kende på sit karakteristiske skæg. Per har alle vores gæster nok set, da han dagligt træffes i informationen, hvor han sælger billetter og giver god råd til turen i Regnskoven.
Alle i Regnskoven ønsker Per og Asbjørn et stort TILLYKKE med jubilæet.