international biodiversitetsdag

  Generelle nyheder

FN har udpeget den 22. maj til at være international biodiversitetsdag. Randers Regnskov markerer dagen med en rundvisning med særligt fokus på de sjældne danske kulturplanter og landbrugsdyr. Vi besøger blandt andet den levende genbank med frugttræer og humle, der er plantet uden for Randers Regnskov og fortsætter via gangbroen over Gudenåen til Vorup Enge. Engen bliver i sommerhalvåret afgræsset af gamle danske landracer.

På turen bliver der fortalt om, hvorfor den biologiske mangfoldighed er vigtig i landbruget og der vil være mulighed for at smage på boller bagt af den gamle nordiske kornsort, svedjerug. Turen starter ved indgangen til Randers Regnskov og varer ca. 1½ time.

Sted: Randers Regnskov, Tørvebryggen 11, 8900 Randers
Dato: 22. maj
Tidspunkt: Kl. 13
Husk at medbringe tøj og sko/støvler, der passer til vejret.
Tilmelding ikke nødvendig
Pris: gratis

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)