Indvielse af et nyt anlæg til Komodovaraner

  Generelle nyheder

2012 fremstår allerede nu som et helt særligt år. Det er nemlig året, hvor Randers Regnskov indvier et nyt anlæg til Komodovaraner – én af verdens mest berygtede øgler.

Komodovaranen kan blive 3 m lang og veje op til 165 kg. Den er dermed den ubestridte indehaver af titlen ”verdens største øgle”. Det er dog ikke kun dens størrelse, der har skabt både frygt og fascination verden over.  Komodovaranens spyt har nemlig en usædvanlig høj koncentration af bakterier samt en gift, der forhindrer blod i at størkne. Der skal derfor ofte ikke mere end et enkelt bid til for at dræbe selv større byttedyr.  I kan læse mere om Komodovaranen ved at klikke her.

  

Vi glæder os meget og håber at se dig til indvielsen, der finder sted lørdag den 14. januar 2012.

 

 

Program for lørdag den 14. januar 2012

  • Kl. 11.30 Indvielse ved direktør Henrik Herold, som byder Komodovaranen velkommen til Randers Regnskov
  • Kl. 11.45 Randers Regnskov byder på en lækker Komodokage kreeret af Regnskovens kok Hans Henrik Pedersen

Lørdag den 14. januar indvies det nye komodoanlæg

Anlægget er en del af de asiatiske tempelruiner

Lørdag den 14. januar indvies det nye komodoanlæg

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)