Fredag den 6. februar blev der udsat en meget stor fugl i Sydamerikakuplen. Fuglen er en hyrdefugl, der mest af alt ligner en mellemting mellem en kalkun og en gås. Hyrdefuglen er da også forholdsvis tæt beslægtet med svaner og gæs.
En stor fugl
Hyrdefuglen har et vingefang på 1,5 meter og vejer omkring 3 kg. Dens kost består i naturen alene af vandplanter, men i Randers Regnskov er kosten suppleret med salat og anden grønt. Man kan ofte se hyrdefuglen opholde sig i nærheden af det store søkobassin.