Hyænehan på frierfødder

Neeeeeiiiiii, er hyænehannen sat sammen med hunnerne? Nej, ikke helt endnu. Men vi har nyt i føljetonen – GODT NYT!

Vores hyænehan var som forandret, da han i går flyttede fra karantænen og ind i den ene del af anlægget i Tidsrejsen. Da vi lige havde fået ham, var han frygteligt nevøs, og der gik dagevis, før han overhovedet kom ud af transportkassen.

Anderledes så det ud i går!

Han gik nærmest ud af kassen med det samme, og indenfor få minutter havde han fundet sin mad, vand, varmeplads og, nok vigtigst af alt, de to hunner, der går i den anden del af anlægget. Lad os bare sige, at han var MEGET begejstret for sidstnævnte.

Men hvad så med ”damerne”? De var tilsyneladende også meget interesseret i ham. De spredte halen ud, blottede måsen og stod nærmest på tæer for at se ham, hvilket vi tolker som gode tegn.

Og det fortæller en storsmilende dyrepasser Amy om lige her.

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)