Husdyrene er tilbage på Vorup Enge

  Generelle nyheder

Siden 2004, hvor et stort naturgenopretningsprojekt blev gennemført på Vorup Enge, har Randers Regnskov i sommerhalvåret afgræsset et 20 ha. stort område med gamle danske husdyr. Husdyrene stilles til rådighed af lokale avlere og af Gl. Estrup. I år vil der kunne ses 9 forskellige arter på engene. Det drejser sig bl.a. om jyske heste, rød dansk malkerace, ærtebøllefår og dansk landged. Vorup Enge vil således huse en af de største samlinger af gamle danske husdyr. Af flere af racerne findes der under 100 individer, og disse er således langt sjældnere end f.eks pandaen.

To Jyske heste, tre køer af racen rød dansk malkerace, 16 marskfår og fem dansk landged ankom i dag d. 17. maj. Dyrene nød tydeligvis, at komme ud på engene og tog straks for sig af det friske græs. Køerne stillede sig i solen og blev varmet godt igennem, mens hestene tog sig en rask løbetur side om side.

Flere racer af køer og får ankommer i løbet af de næste par uger. Følg med her på hjemmesiden.

Hestene løber en rask tur ud over engene

Køerne ankommer

Marskfår med lam

Hestene løber en rask tur ud over engene

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)