Fredag d. 6 marts stak den første unge af Malaysisk kæmpeskildpadde (Orlitia borneensis) sit hoved ud af ægget. Det er med stolthed, at dyrepasserne i Randes Regnskov kan præsentere denne unge, da det er første gang denne art opdrættes i Danmark.
Forældre skulle spises
Forældrene blev givet til Randers Regnskov sammen med en række andre skildpadder. De skulle have været solgt på det kinesiske marked som mad. Dyrene reddede i stedet livet i Randers Regnskov og kan nu føre slægten videre.
Fem måneder i rugemaskine
På billedet ses æggene som de har ligget i rugemaskinen siden den 16. oktober sidste år. Datoen for æglægningen er noteret på æggene. Dyrepasser Kristian Sørensen har tilset æggene siden de blev lagt.
Ungerne fik fødselshjælp
Ungerne havde ligget i rugemaskinen noget længere end forventet. Derfor blev de hjulpet lidt vej af Kristian. Det kræver stor forsigtighed at åbne et skildpaddeæg.
På billedet ses en unge i forhold til en almindelig 5 krone. Den vil i løbet af dens levetid kunne blive helt op til 80 cm lang.