Første gibbonunge i Randers Regnskov

  Generelle nyheder

En gibbonunge er født i Regnskoven

Natten til onsdag den 10. juli 2002 skete der en begivenhed i Randers Regnskov, som vil blive husket mange år frem. Randers Regnskov fik sin første gibbonunge.

Ungen hænger på moderen
Gibbonabemor kunne hjemme i Thailand og Cambodia lære af andre aber, hvordan hun skulle være mor. I Randers Regnskov må hun bruge sine instinkter, men det går også fint. Gibbonhunnen har fra starten holdt ungen tæt ind til sig og er meget forsigtig, når hun klatrer rundt i træerne.

Det fjerde ynglende gibbonpar i Europa
Det er ikke bare i Randers Regnskov, at fødslen hos det hættede gibbonpar er en stor begivenhed. Faktisk er det hættede gibbonpar kun det fjerde kendte ynglende par af denne art i en europæisk zoologisk have.

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)