Fem flade fisk

  Generelle nyheder

Randers Regnskov er i dag blevet et endnu mere artsrigt sted, idet der er sat fem øjenplettede ferskvandsrokker ud i søen, der også huser to store Cubakrokodiller. ”Vi har tidligere haft netop denne art gående sammen med Cubakrokodillerne med stor succes”, fortæller dyrepasser Thomas Stensgaard. Rokkerne måler i øjeblikket ca. 15 cm fra hoved til halespids, men kan opnå en størrelse på en meter, når de bliver fuldvoksne.

Selvom rokkerne ser harmløse ud, når de nærmest svæver gennem vandet, skal man ikke stikke fingrene ned til dem. På halens overside har de nemlig en affladet, spids pig, som er forsynet med modhager og en giftkirtel. Giften er ikke dødelig, men det kan alligevel gøre rigtig ondt at blive stukket af en ferskvandsrokke, og det kan tage flere måneder, før såret begynder at hele. Heldigvis har øjenplettede ferskvandsrokker ikke ry for at være specielt aggressive, så der er ingen grund til ikke at komme og nyde disse smukke fisk ved selvsyn.

Der er sat fem ferskvandsrokker ud i Cubakrokodillernes sø.

Dyrepasser Thomas Stensgaard sætter nænsomt en af de unge ferskvandsrokker ud i søen.

Piggen sidder på oversiden af den slanke hale.

Der er sat fem ferskvandsrokker ud i Cubakrokodillernes sø.

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)