Tre klippegrævlinge indgik som en af Regnskovens nye fritlevende arter i forbindelse med forårets ombygning af Afrikakuplen, og det er ikke dyr, der kan ses hvor som helst. Faktisk er Regnskovens besætning de eneste registrerede eksemplarer i zooverdenen. Til gengæld er bestanden nu øget med to dyr, idet en hun har fået to unger.

Klippegrævlinge er ikke, trods navnet, beslægtet med den danske grævling. Umiddelbart synes de at minde om gnavere, men en del tyder dog på, at deres stamtræ fører til noget ganske andet end mus og hamstre. Meget peger nemlig, på at klippegrævlinge og elefanter har haft en fælles forfader.

Sammenligninger af aminosyresekvenser i blodets hæmoglobin og gensekvenser viser store ligheder mellem elefanter og klippegrævlinge, og går man en klippegrævling efter i sømmene, vil man i overkæben finde et par små tænder, der svarer til elefanters stødtænder.

Endvidere har hannen, ligesom en elefanttyr, indre testikler, der øges voldsomt i størrelse når brunsten indtræder, og præcis som sin store fætter udviser klippegrævlinghannen i denne periode en særlig aggressiv adfærd.

Også træk ved hunnens yngelpleje peger i retning af store forfædre. Trods det at klippegrævlingen kun er på størrelse med en kanin, går hunnen drægtig i op til 230 dage og føder i gennemsnit færre end to unger pr. kuld.

Endelig danner klippegrævlingen på lige fod med elefanter flokke af flere beslægtede hunner med deres afkom. Nu håber vi at succesen fortsætter, så flokken over de næste år kan vokse til ca. 10 dyr. Allerede denne første familieforøgelse har bevirket, at flokken er blevet mindre sky og jævnligt ses fouragere i åbningstiden.