Dronningen er blevet mor til sekslinger!

 ...altså nøgenrottedronningen! Da vi lørdag morgen kiggede ind til hende og resten af kolonien af nøgenrotter, så vi seks små, lyserøde og helt nye unger. Synes du, at de er lidt hårde ved dem? Så hør bare her.

Ved fødslen er ungerne helt blinde og vejer kun 1-2 gram. Alligevel tager dronningen sig kun af dem den første måned af deres liv, hvorefter arbejderne tager over. For at vænne ungerne til at spise fast føde og opbygge en sund tarmflora hos dem, starter arbejderne med at fodre dem med...lort!

Som om det ikke i sig selv er en hård nok start på livet, puffer arbejderne jævnligt til dem, napper dem og flytter rundt med dem for at gøre dem modstandsdygtige og vænne dem til forstyrrelser. Det er vist dét, man kalder "tough love"!

Se det nye kuld lige her.

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)