Så er der igen kommet abeunger i Randers Regnskov! Det er de yderst produktive Springtamariner der har fået en lille ny unge i fredags, d. 14. december.
Ungen sidder på moderens ryg og klamrer sig til hendes pels, og der vil den blive siddende de næste par uger. Herefter vil hannen og flere af ungens 7 søskende så småt begynde at overtage plejen af det nye familiemedlem.
Springtamarinerne lever frit i Sydamerika kuplen i Randers Regnskov, og der er rig mulighed for at komme tæt på. I den sydamerikanske kuppel findes desuden 6 andre abearter, blandt andet dværgsilkeaber, nataber og hvidørede silkeaber.