Det var ventet med stor spænding, da fem medarbejdere fra Randers Regnskov torsdag d. 24. oktober ankom til Randers Regnskov klokken 20 med en stor kasse. I kassen var der noget af en usædvanlighed - en søko eller rettere en søkalv på fem et halvt år. Søkalven har indtil nu levet sit liv i Artis Zoo i Amsterdam, men trængte til nye omgivelser og fik derfor mulighed for at indvie det store nye bassin i Randers Regnskov. Søkoen er én af de eneste søkøer, der nogensinde er født i fangenskab, så den er helt fortrolig med det at være omgivet af mennesker.
Spiser 20 kg grøntsager om dagen
Søkoen vejer i dag omkring 275 kilo, men vil komme til at veje omkring 500 kg. og den kan blive 50-60 år gammel.
Da den lange rejse er udmattende for en søko, vil det typisk tage nogle uger, før han begynder at spise, men så får dyrepasserne travlt. En søko spiser gerne 20 kg salathoveder om dagen!
Det første dyr i Sydamerikakuplen
Generelle nyheder
Søkoen boltrede sig i vandet fra første færd