Lørdag den 18. februar fra kl. 16-21 kommer Randers Regnskov til at emme af kærlighed og romantik. I samarbejde med WWF Verdensnaturfondens Panda Club holder Randers Regnskov Valentins Dag med fokus på kærlighed til naturen.
Du kan opleve stammeshows, hvor høvdingen fra Papua bl.a. fortæller om sin kærlighed til naturen og sin stammes hektiske kamp mod en hidsig skovhugger, der vil fælde skoven på Papua. I løbet af aftenen vil det også være muligt at få en smagsprøve på vildsvinekød, guiderne viser masser af spændende dyr frem, og i Skoletjenesten kan du designe dit helt eget kærestedyr fra kl. 17-20.
Program for aftenen
- Kl. 16.30 Minishows med stammekrigerne i kuplerne
- Kl. 17.00 Papuansk stammeshow i Caféen
- Kl. 18.00 Minishows med stammekrigerne i kuplerne
- Kl. 19.00 Papuansk stammeshow i Caféen
- Kl. 20.00 Minishows med stammekrigerne i kuplerne
Fastelavnsfest i Randers Regnskov
Søndag den 19. februar holder Randers Regnskov et brag af en fastelavnsfest. Hele dagen kan du møde masser af forskellige maskotter, Scooby-Doo og Søren underholder med ”Scooby og Sørens Skrækshow”, og der vil være sang, quizzer og underholdende konkurrencer med flotte præmier fra Cartoon Network. Dagen afsluttes naturligvis med tøndeslagning for børn i alle aldre.
Der er gratis entré for alle udklædte børn (0-11 år), og den ”bedst udklædte” præmieres med et gavekort på en rundvisning for 10 personer i Randers Regnskov.
Program for dagen
- Kl. 13.30 Scooby og Sørens Skrækshow
- Kl. 14.30 Tøndeslagning og kåring af bedst udklædte