De kan slet ikke lade være!

  Generelle nyheder

Nu har de fået unger igen, de søde springtamariner i Randers Regnskovs sydamerikanske kuppel! Det er kun et halvt år siden at de sidst fik unger, men de kan tilsyneladende slet ikke lade være....

Ungen sidder på moderens ryg og klamrer sig til hendes pels, og der vil den blive siddende de næste par uger. Herefter vil hannen og flere af ungens 8 søskende så småt begynde at overtage plejen af det nye familiemedlem, så den efterhånden ret erfarne moder kan få lidt aflastning.

Springtamarinerne lever frit i Sydamerika kuplen i Randers Regnskov, og der er rig mulighed for at komme tæt på dem. I den sydamerikanske kuppel findes desuden 6 andre abearter, blandt andet dværgsilkeaber, nataber og de smukke paryksilkeaber, der også har en unge.

Ungen sidder trygt på moderens ryg.

Ungen sidder trygt på moderens ryg.

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)